Samarbejde og knowhow baner vejen for miljømærkecertificeringer

Dato: 24. juni 2025

At opnå certificeringer som Svanemærket og EU-Blomsten stiller ekstremt høje krav. Ikke kun til produktets miljøpåvirkning, men også til ydeevne, emballage, råvarer og endda markedsføring. Processen kræver solid knowhow, koordinering på tværs af afdelinger og et urokkeligt fokus på at reducere produkternes miljøpåvirkning uden at gå på kompromis med ydeevne og kvalitet.

“Vi er ikke villige til at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Jeannette Aagaard Hjorth, SHEQ assistant og tovholder for certificeringsteamet hos Nowocoat. “Vores stolthed over det, vi laver, er netop det, der sikrer, at vi lever op til de strenge krav og stadig leverer maling i topklasse. Det handler om at få det hele til at spille sammen. Den balance er utroligt kompleks”.

I løbet af det seneste år har Jeannette og hendes team med repræsentanter fra produktinnovation, marketing, indkøb, produktion og kvalitet arbejdet utrætteligt for at gøre den første svanemærkede tagmaling til virkelighed.

“Det er utroligt givende at kunne tilbyde forbrugerne et svanemærket produkt og dermed et kvalitetsalternativ, de kan have tillid til,” tilføjer Jeannette.

Teamet udvider også med EU-Blomst licenser til træmaling for at kunne tilpasse sig kundernes behov i hele Europa, herunder private label-løsninger.

“Vi er tæt på vores kunder. Den dialog hjælper os med at udvikle produkter og løsninger, der matcher kundernes krav og ønsker til både kvalitet, ydeevne og dokumentation. Det er vi stolte af, og det er med til at drive vores succes,” afslutter Jeanette.

1200x1200-Nowocoat-Jeanette-01

Del artiklen

LinkedIn
Facebook