NowoProtect Dry SB er et unikt solventbaseret produkt på basis af siloxan og de nyeste nano aktivstoffer til pleje og vedligeholdelse af mineralske overflader som beton, puds, tegl, fibercement mm. NowoProtect Dry SB trænger dybt ind i og forbinder sig aktivt til overfladen, hvilket gør den modstandsdygtig over for biologiske begroninger, hindrer indtrængning af vand og fugt i materialerne og holder det imprægnerede materiale tørt. Beskytter overfladen mod nedbrydning og frostsprængninger og forlænger overfladens levetid med mange år. Kan anvendes på både nye og ældre materialer. Bidrager desuden til et bedre indeklima og mindre energiforbrug.
NowoProtect Dry SB kan påføres direkte på overflader, som er yngre end 1 år. Hvis overfladen er ældre end 1 år, skal den rengøres grundigt med spuling af vand og mekanisk eller manuel rengøring med en stiv børste eller med højtryksrenser. Overflader med misfarvning og begroning af alger og mos behandles før og efter afrensning med Neutralon og spules til sidst grundigt med rent vand. Det samme gælder stærkt tilsmudsede overflader. Når overfladen er synlig og mærkbar tør, efter ca. 1 døgn afhængig af vejr, vind og temperatur, er den klar til behandling. Foretag altid et prøveopstrøg på et lille test område, for at sikre foreneligheden og kompatibiliteten af produkt og overflade. Husk ligeledes, at produktet ikke må påføres glas og vinduer af nogen art, da dette kan medføre mattering.