Nowocoat har som den første danske farve- og lak virksomhed opnået international certificering hos DNV efter FN’s 17 verdensmål.
”Vi tager stilling. Vi gør en indsats, og jeg synes, det i dag er vores pligt som virksomhedsejere. Vi vil gerne opføre os ordentligt, og det tror jeg investorer, medarbejdere og ikke mindst kunderne forventer af os. Vi er stolte over at være firstmovers i den danske farve- og lakbranche med den nye certificering i FN’s verdensmål,” siger medejer og bestyrelsesmedlem Nina Reinert.
“DNV’s Verdensmålscertificering viser, at Nowocoat har valgt ikke bare at forpligtige sig til de udvalgte verdensmål, men at de proaktivt sætter sig mål for, hvad de vil opnå med planer, som er integreret i deres forretning, og som kan dokumenteres overfor os. Nowocoat er dermed kommet ind i en eksklusiv klub af danske virksomheder, der ikke bare siger, de arbejder med målene, men som også kan bevise, at de når deres mål,” siger salgschef Kåre Appel Weng, DNV. Han tilføjer: “DNV’s Verdensmålscertificering er harmoniseret med ISO’s High Level Structure. Det betyder, at Nowocoat har integreret deres arbejde med FN’s Verdensmål i deres eksisterende ledelsessystem, som DNV har certificeret i mere end 15 år. Det gør det meget nemmere i praksis at arbejde med målene og få dem indarbejdet i de daglige rutiner og processer.”
Nowocoat arbejder systematisk med miljø- og kvalitetsstyring, og virksomheden er certificeret efter ISO 9001 og ISO 14001.
”Som en integreret del af dette arbejde arbejder vi også med FN’s 17 verdensmål, de såkaldte Sustainable Development Goals, der normalt omtales som SDG. Vi har især fokus på de mål, der handler om sundhed og trivsel, anstændige jobs og økonomisk vækst samt ansvarligt forbrug og produktion. Derfor er det naturligt for os at arbejde med de udvalgte verdensmål, og jeg er utrolig stolt over, at vi nu er blevet certificeret, og jeg er overbevist om, at den nye anerkendelse vil bidrage positivt til virksomhedens fortsatte udvikling,” pointerer Ole Enevold Jensen, adm. direktør, Nowocoat.
Læs mere om Nowocoats arbejde med de udvalgte FN-verdensmål her.
Nowocoat fortsætter vækstrejsen i 2025
Teknologisk Institut: Overfladebehandling forlænger levetiden på betontegl
En vellykket husmesse hos Nowocoat
Nowocoat inviterer til årlig husmesse d. 4. marts 2026
2025 – et år med fremdrift hos Nowocoat
Lokal farve- og lakproducent tredoblede sit resultat sidste år – nu skal udlandet indtages
Om Nowocoat
- Nowocoat Industrial A/S er en innovativ farve- og lakfabrik med en portefølje af funktionel og holdbar coating til mineral-, træ- og metaloverflader til industriel brug.
- Virksomheden har 36 ansatte, hovedkontor og produktion i Kolding og medarbejdere ansat i Polen, Kina og Vietnam.
- I 2019 overtog Nowocoat Industrial virksomheden Lurrell Industries.
- 80 pct. af produktionen eksporteres til markeder i Nordeuropa og Asien.
- Forventet omsætning 2021: 220 mio. kr.
- Forventet resultat 2021: +40 mio. kr. før skat
- Nowocoat har i år opkøbt svenske AB Rötmotaverken, der har produceret og udviklet specialprodukter til farveindustrien siden 1920’erne. Virksomheden omsætter for 70 mio. Skr. og beskæftiger 20 ansatte.
Om DNV og verdensmålscertificeringen
- Verdensmålscertificeringen blev lanceret i 2019, og siden er tæt på 20 danske virksomheder blevet certificeret efter kravene.
- Kravene er harmoniseret med ISO’s High Level Structure og kan derfor integreres i virksomhedernes eksisterende ledelsessystemer.
- En certificering kræver, at virksomheden over for DNV kan dokumentere, at de har forpligtiget sig til konkrete mål i relation til FN’s Verdensmål, at de har lavet konkrete planer for at forbedre deres påvirkning ift. FN’s Verdensmål, og at de kan dokumentere fremdrift og konkrete resultater.
- DNV gennemfører mindst et årligt kontrolbesøg på virksomheden for at sikre, at virksomheden løbende arbejder med at forbedre sig og fortsat overholder kravene.
- DNV Business Assurance er et af verdens førende certificerende organer med aktiviteter i mere end 100 lande og 5 kontorer i Danmark.
Del nyheden